Job: Vi søger skuespillere til at afvikle underlejrdag på Spejdernes Lejr! | Spejdernes Lejr 2026

Vi søger skuespillere til at afvikle underlejrdag på Spejdernes Lejr!

Område: 7000 - Aktiviteter & Events (AoE)
Udvalg: 7200 - Scene, Event og Samling (SES)
Team: 7401 - Underlejrdag

Elsker du at gøgle til lejrbål? Synes du det fedeste er at spille den onde pirat på natløbet? Har du en lille skuespiller gemt i maven, der drømmer om at komme ud?

Vi søger en håndfuld seje mennesker, der vil være med til at stå på en scene og sætte fantasirammen for underlejrdagene på Spejdernes Lejr 2026.

Vi søger folk, der vil bruge hele ugen med os. Hovedopgaven ligger på de fire dage, hvor der er underlejrdag på Spejdernes Lejr (mandag, tirsdag, torsdag og fredag). Her skal vi stå for sceneshowet ved opstart og afslutning af dagen. Der kommer også til at være ekstra skuespilsopgaver, undervejs på lejren, hvor vi blandt andet skal filme nogle spots og ud og møde spejderne. Desuden vil du komme til at indgå i teamet ‘Underlejrdag’ som i helhed står for at planlægge aktiviteten. Her løfter vi i flok, så der kommer til at være praktiske opgaver ifm. at få aktiviteten til at spille som helhed før og under lejren.

Vi regner med at mødes i et par weekender fra nu og til juli 2026, for at øve og arbejde.

Lyder det som noget for dig så søg jobbet her på jobbanken. Derudover skal du sende en video til Pernille.Ditlefsen@sl2026.dk som indeholder en kort præsentation af dig + to minutter, hvor du fortæller om et eller andet, du synes er spændende.

Tid og omfang:

2-3 øveweekender og evt. et par dage forlejr. Åbnings- og afslutningslejrbål. Hele dagen til underlejrdag man-fre.

Særlige krav:

Mod på at stå på en meget stor scene.

Mindste alder:
18

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg