Job: Jurist eller indkøber | Spejdernes Lejr 2026

Jurist eller indkøber

Der søges ekstra medlemmer til indkøbsudvalget til vejledning og sparring med områderne, når der skal indgås aftaler, kontrakter og lignende med eksterne leverandører.

Indkøbspolitikken er på plads, og nu skal de gode aftaler med fokus på gode arbejdsforhold, gode materialer og tanke på genanvendelse på plads. Vil du være med til at sætte rammen af leverandørerne, som Spejdernes Lejr 2026 skal indkøbe hos? Så er det dig vi mangler!

Det er en fordel du har erfaring eller uddannelse på området, men ikke et krav. Interesse er det vigtigste, når der skal læses det med småt, og forhandles gode vilkår hjem på vegne af spejderne der skal på lejr i sommeren 2026.

Stillingen er op til lejren, og du vil dermed få mulighed for at deltage på lejren til frivilligpris, dog uden forpligtigelser under lejren - såfremt du har lagt 40+ arbejdstimer op til arrangementet. På lejren vil der også være mulighed for at varetage en frivillig stilling i et andet område, hvis ikke du skal afsted med din egen gruppe.
Tid og omfang:
- Planlægningsfasen (nu - 10. jun 2026)
Mindste alder:
18

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg