Job: Cafepersonale til Den gyldne reje i underlejr Havet | Spejdernes Lejr 2026

Cafepersonale til Den gyldne reje i underlejr Havet

Område: 5500 - Lejrplads & Lejrliv (LEJ)
Udvalg: 5570 - Havet
Team: 5573 - Cafe

Vi søger folk til at hjælpe i den dejlige Cafe “Den Gyldne Reje” i underlejr Havet. I hyggelige omgivelser serverer vi lækre kager og andet hjemmebag, kaffe/the, is, smørrebrød og meget mere. Her skal bages, ekspederes, laves kaffe, vaskes op og ryddes af.
Cafeen emmer af ”Hav-stemning” – og DU er med til at skabe den gode stemning og den gode oplevelse. Derfor forventer vi, at du er serviceminded og smilende, da det er vores fornemste opgave at give spejderne, lederne og andre besøgende en hyggelig stund i “Den Gyldne Reje”.

Dagscafeen er åben hver dag fra 10-17 og 17-23 (18+)

Du får en hyggelig tjans med sjov, spas og glade mennesker. Ta´ endelig din klan eller nabo med, så I kan få vagter sammen. Kommer du alene, står vi klar med åbne arme – og helt sikkert også et stykke kage

Tid og omfang:

Café jobbet ligger i hovedlejren, men skulle du have lyst til at deltage i forlejren med at bygge caféen og underlejren op, så er du meget velkommen. Ligeledes skal vi bruge hænder til at pakke sammen når lejren er slut, hvis du har lyst til det.

Særlige krav:

Hvis du har hygiejnebevis, er det rigtig godt, men ikke et krav.

Mindste alder:
16

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg