VR- og 360°-fotograf til Spejdernes Lejr 2026
Udvalg: 8010 - Foto
Vil du være med til at skabe en helt unik virtuel oplevelse af Spejdernes Lejr 2026? Vi søger frivillige VR- og 360°-fotografer, der sammen i et team på 3-4 personer skal dokumentere hele lejren med 360° kameraer og sætte billederne sammen til virtuelle rundture. Opgaven handler både om planlægning – hvordan vi bedst dækker hele lejren – og om udførelsen, hvor du med kameraet kommer helt rundt på lejrens mange områder. Efter lejren skal materialet bruges både til evaluering og til at vise lejren frem i fremtiden.
Vi forestiller os, at du: Har lyst til at sætte dig ind i 360°-udstyr og software Har IT-færdigheder til at arbejde med billederne efterfølgende Har interesse for planlægning og kan arbejde i team
Som VR- og 360°-fotograf bliver du en del af lejrens fotoudvalg på ca. 40 fotografer og indgår i det samlede kommunikationsteam for Spejdernes Lejr 2026.
Jobbet er frivilligt, men giver en enestående mulighed for at komme hele lejren rundt, arbejde med spændende teknologi og være med til at skabe noget, der varer længe efter lejren er slut.
- Time and scope:
Der skal afsættes tid til planlægning inden lejren, og under selve lejren er opgaven på fuld tid. Du er dog selv med til at forme, hvordan opgaven løses i praksis.
- Minimum age:
- 17
You must log in to apply for a job
If you don't have a login yet, just follow the instructions on the login page.
Log in and apply