Vil du være med til at mobilisere bæredygtighed på Spejdernes Lejr 2026 – og efterfølgende?
Du arbejder i bæredygtighedsudvalget, hvor du har flere dygtige, bæredygtighedsinteresserede spejderkollegaer at sparre og samarbejde med. Her får du, i samarbejde med Bæredygtighedsudvalgets chefer, ansvar for at starte og lede et mobiliseringsteam, som skal samarbejde med de andre områder og understøtte deres planlægningen af aktiviteter og andre tiltag, som fremmer bæredygtigheden på lejren. Aktiviteterne kan fx kobles til spejdermærker, hvor noget foregår på lejren og noget derhjemme. Rollen er koordinerende og inspirerende – og kræver både struktur, kreativitet og lyst til at engagere andre.
Vi forestiller os, at du har interesse for bæredygtighed og lyst til at arbejde med formidling og projektudvikling. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra spejderarbejde eller lignende, men ikke et krav. Du behøver ikke at være ekspert til det hele fra start; vi støtter hinanden med forskellige kompetencer og lærer undervejs.
- Time and scope:
Arbejdet kræver ca. 1–2 aftener om ugen og deltagelse i 3-4 planlægningsdage/-weekender frem mod sommeren 2026. Den første planlægningsweekend er 19.-21. september, hvor vi gerne vil have dig med.
Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor du kan præge både dit eget team og bæredygtighedsindsatsen i spejderverdenen.👉 Er det dig – eller vil du høre mere? Så kontakt Udvalgschef i Bæredygtighedsudvalget, Kathrine Kingo Havsager, på: kathrine.havsager@sl2026.dk senest søndag d. 24. august. Vi håber på at have rollerne besat inden udgangen af august 2025.
- Minimum age:
- 15
You must log in to apply for a job
If you don't have a login yet, just follow the instructions on the login page.
Log in and apply