Medansvarlig til SoMe-teamet
Udvalg: 8030 - SoMe
Spejdernes Lejr 2026 samler tusindvis af spejdere til Nordens største spejderlejr, og vi søger nu endnu en frivillig SoMe-ansvarlig, der sammen med vores nuværende SoMe-ansvarlige, Anne, vil stå i spidsen for lejrens sociale medier frem til og umiddelbart efter lejren i sommeren 2026.
Du bliver en central del af arbejdet med at fortælle historien om lejren på primært Instagram og Facebook, og du skal være med til at sikre, at vi taler klart, relevant og sammenhængende til både en dansk og en international målgruppe. I rollen bliver du sammen med vores nuværende SoMe-ansvarlige ansvarlig for i fællesskab at støttet teamet, sikre rød tråd og være bindeled mellem SoMe og det øvrige KOM-hold. Så her er tale om en koordinerende opgave, men hvor du selvfølgelig også har mulighed for at være en del af holdet, som udgiver indhold på lejrens kanaler før, under og efter lejren.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at: - koordinere opgaverne og opgaveløsningen i lejrens SoMe-team - planlægge og strukturere indsatser på sociale medier - sikre alignment med resten af lejrens kommunikationsarbejde - være med til at udbrede kendskabet til lejren og engagere vores målgrupper
Du bliver en del af et engageret SoMe-hold, som allerede er i gang. Vi er en god håndfuld frivillige, der arbejder med idégenerering, kreative oplæg, indholdsproduktion, eksekvering og samarbejde på tværs af lejrens områder. Din rolle bliver at skabe overblik og sikre, at opgaverne bevæger sig fremad.
Det forventer vi af dig
Vi forestiller os, at du: - trives med at koordinere og tage ansvar - kan deltage i online møde cirka hver 14. dag - er aktiv på mail mellem møderne og holder tingene i gang - gerne må have erfaring med Canva – eller lyst til at lære det
Du behøver ikke være SoMe-ekspert, men du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde og tage medansvar for, at vi lykkes.
Opgaven er allerede i gang, og vi har brug for din indsats frem til og umiddelbart efter lejren i sommeren 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SoMe-ansvarlig Anne Hellerup Pedersen på anne.pedersen@sl2026.dk, som også bliver din nærmeste makker i opgaven.
- Minimum age:
- 18
You must log in to apply for a job
If you don't have a login yet, just follow the instructions on the login page.
Log in and apply