Job: Udvalgschef – Handel, Mad og Indkøb (HMI) | Spejdernes Lejr 2026

Udvalgschef – Handel, Mad og Indkøb (HMI)

Handel, Mad og Indkøb (HMI) står for forplejningen til 30.000 deltagere, 5.000 frivillige og tusindvis af gæster under afholdelsen af lejren. HMI har en del TEAM og udvalg under sig, der alle har fokus på specifikke opgaver. Som udvalgschef for HMI er det derfor vigtigt at kunne koordinere indsatsen på tværs af udvalgene og sikre, at opgaverne bliver løst så at deltagerne, frivillige og gæsterne alle får en god lejroplevelse.

Udvalget har overordnet følgende ansvarsområder:

- Kogebogen – Denne er færdig og under afprøvning
- Forplejning (alt mad og drikke) – Her er der aftaler på plads med leverandører og et Team arbejder på indkøbslister
- Supermarked og bager – Her er der fuldt TEAM formænd, der arbejder med vareoversigter og indretning af supermarked
- Food-Trucks – Vi har Natasja som står for dette og har fundet leverandører
- Myndighedsgodkendelser - er stort set på plads
- Indkøb og leverandørkontrakt - størstedelen er på plads
- Proviantudlevering, kantiner, cafeer og minimarkeder i Underlejrene - køres af Underlejrene selv og skal blot koordineres i samarbejde med HMI

Har dette vagt din/jeres interesse, så kontakt områdecheferne for Lejrplads & Lejrliv - Jacob eller Kenneth (https://spejderneslejr.dk/kontakt/) - for yderligere information. Du kan både søge stillingen sammen med en makker eller alene, så vil vi hjælpe med at finde dig en god makker.

Jo før du kommer med på holdet, jo mere indflydelse vil du kunne nå at få på at løse opgaverne og lære de andre dygtige frivillige bedre at kende.
Tid og omfang:
- Planlægningsfasen (nu - 10. jun 2026)
- Forlejr (11. jun - 17. jul 2026)
- Hovedlejr (18. jul - 26. jul 2026)
Mindste alder:
18

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg