Job: Mediatorer for lejrhjælpere og lejrfrivillige støttepersoner | Spejdernes Lejr 2026

Mediatorer for lejrhjælpere og lejrfrivillige støttepersoner

I Team Lejrhjælper er vi bindeleddet mellem på den ene side arbejdspladser på SL2026 og deres lejrfrivillige, og på den anden side mennesker, der tilmelder sig som lejrhjælpere, samt kommuner, bosteder, klubber, organisationer m.fl., der har kontakt til unge og voksne borgere med handicap. Lejrhjælpere er lejrfrivillige med handicap (nedsat funktionsevne), som der skal tages hensyn til, som for eksempel udviklingshandicap og/eller er kørestolsbruger. Vi gjorde det første gang på SL2022. Nu bygger vi videre på erfaringerne.

En opgave er også at informere andre lejrfrivillige på SL2026 om hvordan man bedst hjælper og støtter en person med særlige behov, i at være lejrfrivillig på deres fælles arbejdsplads på SL2026 (være støtteperson for en lejrhjælper).  Hertil kommer ”brandslukning” og måske også at skulle ”hekse”, når de planlagte planer og aftaler alligevel ikke lige kunne lykkes.

Du behøver ikke have spejdererfaring eller erfaring med mennesker med handicap, -men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har. De fagligt erfarne og vidende nuværende medlemmer af Team Lejrhjælper sikrer den nødvendige forankring og introduktion til opgaven.  

Vi leder efter 4-5 yderligere kolleger til vores team på lejren. Vil du gerne høre mere, før du eventuelt søger jobbet, så kontakt Nick – Jannik Augsburg (den ene leder for Team Lejrhjælper). Send en mail til jannik.augsburg@sl2026.dk og du hører fra os hurtigst muligt.
Tid og omfang:
Forlejr (11.-17. juli): I begrænset omfang.
Lejren (18.-26. juli): Omkring 5-6 timer pr. dag efter vagtplan.
Mindste alder:
18

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg