Job: Lejrledelse til Solsikkelejren | Spejdernes Lejr 2026

Lejrledelse til Solsikkelejren

”Solsikkelejren” skal indrettes som en traditionel spejderlejrplads tilpasset brugergruppen. ”Lejrhjælpercentret” (hvor Team Lejrhjælper holder til) er en del af Solsikkelejren. Noget af lejrpladsen skal dækkes af plastik køreplader, så det bliver nemmere for mobilt udfordrede og brugere af kørestol at bevæge sig rundt.

Solsikkerlejren er placeret i nær tilknytning til det centrale "Lejrtorvet" på SL2026 og bedst muligt i nærheden af bad-og toiletforhold for mobilt/motorisk udfordrede og brugere af kørestol. Dem, der ønsker at benytte Solsikkelejren til overnatning, skal selv medbringe al nødvendigt udstyr til overnatning inkl. eget telt. Og sørge for egen forplejning.

Du behøver ikke at have erfaring med mennesker med handicap, men det kan være en fordel. Til gengæld forventes det, at du har god erfaring med etablering og drift af en spejderlejrplads. Du skal hertil kunne arbejde kompetent og sikkert med spejderværktøj (økse/sav) samt med rafter og besnørringer. Du kan tage initiativ til f.eks. lejrbål og en omgang varmt vand til kaffe/te.

Vi leder efter yderligere 4-5 frivillige til at indgår i ledelsen, etablering og driften af "Solsikkelejren". Vil du gerne høre mere, før du eventuelt søger jobbet, så kontakt Nick – Jannik Augsburg (den ene leder for Team Lejrhjælper). Send en mail til jannik.augsburg@sl2026.dk og du hører fra os hurtigst muligt.
Tid og omfang:
Forlejr (11.-17. juli): Nogle dage sidst i forlejren (forberede lejrpladsen).
Lejren (18.-26. juli): Omkring 5-6 timer pr. dag efter vagtplan.
Mindste alder:
18

Du skal logge ind for at søge et job

Hvis du endnu ikke har et login, skal du følge instruktionerne på login-siden.

Log ind og ansøg